Lyd i MUX1 og MUX2
Idealopstilling af højttalere til modtagelse af surround lyd.
MUX1, der frem til udgangen af 2012 sendes som et MPEG2 signal, vil benytte stereo-signalet MPEG1 Layer II.
MUX2, der sendes som et MPEG4 signal, vil benytte lydsystemet HE-AAC, der også kan benyttes til gengivelse af surround lyd.
Surround lyd i digitale medier benytter såkaldt diskrete lydkanaler med en kanal til hver højttaler. De mest almindelige systemer har fem kanaler med fuld båndbredde samt en baskanal og kaldes derfor også i daglig tale for 5.1 lyd.
De fem kanaler med fuld båndbredde forsyner tre fronthøjtalere (venstre, midt og højre) samt to surround-højtalere placeret skråt bagved på højre og venstre side. Bashøjttaleren kan placeres mere frit.